Ansættelsesmuligheder
Hvad kan jeg blive?
Når jeg er i arbejde
Støtteordninger
Personhistorier
Se tv-spots
Rådgivning

Ansøgningen

Et af de første skridt er typisk, at man skal skrive en ansøgning. Allerede her kommer mange i tvivl – skal man skrive, at man har epilepsi?

Det er næppe en god idé i ret mange tilfælde.
Der er sandsynligvis heller ikke ret mange andre, som skriver, hvis de har astma, diabetes eller for højt blodtryk. Og det kan være med til at fjerne fokus fra, at en ansøgning primært er en præsentation af dig og dine kompetencer ifht. det konkrete job. Og du ville vel næppe søge jobbet, hvis du ikke mente, du var kvalificeret?

Hvis du alligevel vælger at nævne epilepsien i ansøgningen, er det vigtigt at give en kort og positiv information.

Det kan være en god idé, at du kontakter arbejdspladsen, før du søger, for at forhøre dig om jobbets konkrete indhold. Og hvis du er så heldig at komme til en samtale, kan det være en god idé at have undersøgt hvilken virksomhed det er man søger job i - evt. via deres hjemmeside, hvis de har sådan en. Det signalerer seriøs interesse fra din side.