Ansættelsesmuligheder
Hvad kan jeg blive?
Når jeg er i arbejde
Støtteordninger
Personhistorier
Se tv-spots
Rådgivning
Get the Flash Player to see this player.

Hvad skal kollegaen vide?

Når du fortæller om din epilepsi, så vær så kort, konkret og præcis som muligt i forhold til det job, du skal bestride. Det vil være en god idé, at du har forberedt, hvad du vil sige.

Det kan være en god idé at aftale med din arbejdsgiver om og hvordan, der skal informeres om epilepsien til kollegerne. Hvem gør hvad, og hvad skal der siges? Måske vil arbejdsgiveren holde et fælles informationsmøde? Måske skal du udlevere konkrete førstehjælpsråd til kollegerne? Eller have en plakat hængende på kontoret/arbejdspladsens opslagstavle, så de ved, hvad de skal gøre?

Kolleger og arbejdsgiver kan reagere voldsomt, hvis de ser et anfald og ikke ved noget om din epilepsi.
Du skal ikke forvente at personerne som du sidder overfor ved ret meget om epilepsi. Måske du kan skrue dine oplysninger sammen om flg. spørgsmål:

- Hvordan ser anfaldene ud?

- Hvor tit kommer anfaldene?

- Hvor længe varer et anfald normalt?

- Kan du mærke, at et anfald er på vej?

- Skal der tages særlige forholdsregler i forbindelse med et anfald?

- Har du behov for ro efter et anfald?

- Kommer anfaldene på samme tidspunkt af døgnet eller i forbindelse med bestemte aktiviteter?

- Evt.: Hvilken type epilepsi det er?

- Er der personer som skal kontaktes, når du har haft et anfald?

Hjælp til at vejlede andre

Kursus

Hvis du har brug for hjælp til informationsopgaven, skal du vide at Dansk Epilepsiforening har et korps af informatører, som man kan få ud på fx arbejdspladser, hvis der er brug for information om epilepsi. Tilbuddet er gratis. Videnscentret om Epilepsi har et lignende tilbud (kontaktinfo)

DVD

Hvis du gerne vil have en lidt uhøjtidelig tilgang til at tale om emnet, kan du rekvirere en dvd med denne kampagnes fem morsomme tv-spots, hvor du i ekstramaterialet finder

- spørgsmål om de viste anfald som kan bruges til en gruppedisussion
- information om anfaldstyper og førstehjælp

Bestil dvd-en her