Ansættelsesmuligheder
Støtteordninger
Værd at vide om epilepsi
Personhistorier
Se tv-spots

Former for epilepsi

Der er mange slags epileptiske anfald
Langt de fleste mennesker forbinder epilepsi med krampeanfald, hvor man falder om og ryster kraftigt med arme og ben. Dette er dog kun én af mange forskellige typer anfald. Epileptiske anfald kan - alt efter, hvor i hjernen forstyrrelsen finder sted - påvirke alle dele af sanseapparatet, bevægelserne, stemninger og bevidsthedsniveau.

Nogle anfald kan se meget dramatiske ud med kramper og ophørt vejtrækning. Andre anfald er præget af mærkelige handlinger eller er mere diskrete.
De fleste anfald er kortvarige, krampeanfald varer ca. 1-3 minutter, mens andre anfald varer fra få sekunder til 2 minutter.

Generaliserede anfald, som omfatter hele hjernen
KrampeanfaldAbsencerMyoklonier - Atoniske/astatiske anfald - Toniske anfald

Partielle/fokale anfald, som omfatter en begrænset del af hjernen
Simple partielle/fokale anfald - Komplekse partielle/fokale anfald

Generaliserede anfald, som omfatter hele hjernen

Krampeanfald
Dette anfald kaldes også et generaliseret tonisk - klonisk krampeanfald, tonisk betyder stivhed og klonisk betyder trækninger

Under et krampeanfald falder man pludselig om, og er bevidstløs med krampetrækninger eller stivhed i hele kroppen. Når anfaldet starter, trykkes luften ud af lungerne og forbi stemmelæberne, hvilket gør at det kan lyde som om man skriger, men da man er bevidstløs, mærker man det ikke selv.

Under anfaldet kan der komme fråde om munden, og man kan blive blå i hovedet. På grund af krampetrækninger i kæben kan man komme til at bide sig selv i tungen eller kinden. Selv om det kan se dramatisk ud, fordi det bløder, er der ikke fare på færde. Disse bid er altid overfladiske, og man bider aldrig tungen over, selv om der er mange myter og historier om det.

Man kan også have krampetrækninger omkring urinblæren og endetarmen. Derfor kommer nogen til at tisse eller have afføring, når de har anfald.

Krampeanfald varer 1-3 minutter.

Absencer
Under en absence får personen et tomt og stirrende blik og reagerer ikke. Måske peger øjnene lidt opad eller man nikker lidt med hovedet

Oftest er absencerne kortvarige. Det vil sige, at de varer under 20-30 sekunder men hos udviklingshæmmede kan de vare op til et par minutter.

Myoklonier
Viser sig ved hurtige ryk eller spjæt i arme eller overkrop. Nogle gange er rykkende så kraftige at man kan tabe ting ud af hænderne. Et ryk varer under et sekund.

Atoniske/astatiske anfald
Viser sig ved at man pludselig taber muskelstyrke og bevidsthed, hvilket medfører at man falder om, fuldstændig slap. Personen kommer straks til sig selv igen. Men anfaldet kan medføre skader når man falder hårdt mod jorden.
Det varer få sekunder.

Toniske anfald
Er anfald hvor man får en pludselig stivnen af musklerne i hele kroppen, man mister samtidig bevidstheden. Dette bevirker at personen falder om, mens kroppen er stiv som en træstamme.
Også her kommer personen hurtigt til sig selv igen, men anfaldet kan medføre skader når man falder hårdt mod jorden. Anfaldet varer oftest under 15 sekunder.

Partielle/fokale anfald, som omfatter en begrænset del af hjernen

Simple partielle/fokale anfald
Man er vågen og ved fuld bevidsthed.

Et anfald kan evt. vise sig ved trækninger i den ene arm, hvis anfaldet udløses fra den del af hjernen, som styrer armens bevægelser. Hvis anfaldet starter i sprogcentret i hjernen, vil anfaldet vise sig ved, at man ikke kan tale. I nogle tilfælde kan anfald vise sig ved pludselig ændring i sanseoplevelsen fra hud, syn, smag eller hørelse, eventuelt drømmefornemmelse eller hallucinationer.

Et simpelt partielt anfald starter altid i et afgrænset område af hjernen. Den måde, anfaldet kommer til udtryk på, afspejler funktionen i det pågældende hjerneområde.

Et anfald varer som regel under 1 minut.

Komplekse partielle/fokale anfald
Man er bevidsthedspåvirket og kan ikke reagere normalt. Man kan foretage sig ejendommelige handlinger, det kan fx være smaske- eller tyggebevægelser, og fumlende, automatiske bevægelser af hænder og arme. Af og til kan man foretage sig usædvanlige ting som for eksempel at gribe fat i andre personer, tage tøjet af eller vandre formålsløst omkring. Efter anfaldet kommer man gradvist til sig selv, og vil først være sig selv efter nogle minutter. Det er almindeligt, at man efter anfaldet føler sig træt og ikke er klar over, at der har været et anfald.

Et anfald varer ofte mellem ½- 2 minutter.

Alle partielle/fokale anfald kan udvikle sig på to måder: De kan enten ophøre inden for få sekunder op til et par minutter eller udvikle sig til et krampeanfald.

Når et partielt/fokalt anfald udvikler sig til et krampeanfald, spredes den epileptiske aktivitet til hele hjernen. Dette kaldes sekundær generalisering. Et sekundært generaliseret anfald er altid et krampeanfald.