Ansættelsesmuligheder
Støtteordninger
Værd at vide om epilepsi
Personhistorier
Se tv-spots
Get the Flash Player to see this player.

Gode råd / praktiske forhold

Individuelle forhold
Ved nogle epilepsiformer er det kendt, at der er specielle faktorer, som kan fremprovokere anfald, f.eks. søvnmangel, blinkende lys og stress. For hver enkelt person med epilepsi er det dog individuelt, hvad der kan udløse det.

Det kan have stor betydning at kende til disse faktorer, så man selv kan gøre noget i dagligdagen for at undgå/minimere anfald.

For eksempel kan man lære at indrette sit liv efter, hvornår risikoen for anfald er størst.
Hvis anfald f.eks. kommer om morgenen, bør man sætte god tid af om morgenen til sine gøremål.

Tidligere troede man, at man skulle holde sig i ro ved epilepsi, og mange unødvendige restriktioner medførte en helt overdreven frygt. Nu tænker man mere på, at det er mindst lige så vigtigt at have det godt som at slippe for anfald. Samtidig skal epilepsien ikke give alt for mange unødvendige begrænsninger i hverdagen.

Fotosensitivitet
Fotosensitivitet i forbindelse med epilepsi dækker over, at nogle epileptiske anfald bliver fremprovokeret af blinkende lys eller særlige mønstre. Det er kun få procent af alle med epilepsi, som har fotosensitiv epilepsi.
Personer med en fotosensitiv epilepsi, drager deres egne erfaringer med, hvad de kan tåle og ikke tåle, da det er individuelt fra person til person, hvor følsomheden for blinkende lys ligger.
Såvel kunstigt som naturligt lys kan forårsage det blinkende eller flimrende lys, som kan være til gene for mennesker med fotosensitiv epilepsi. Her tænkes f.eks. på solens spejling i vand eller is eller en lav sol mellem en række træer, fjernsynsskærme, videospil, computergrafik, defekte lysstofrør, når man ser ud af et kørende tog, pepitatern, skaktern og lignende mønstre. Provokationen ses også på diskoteker med blinkende lys, også kaldet stroboskoplys.
Får personen anfald af at se fjernsyn eller bruge computer, kan man kan anskaffe sig et fjernsyn eller en computerskærm med fladskærm. Det skyldes at fladskærme viser billedet med en anden teknik end traditionelle tv-skærme.
Ved ældre computerskærme kan man gå ind i de avancerede indstillinger under skærmindstillingerne og ændre antallet af hz, som skærmbilledet vises med.

Det hjælper også, hvis personen ikke sidder for tæt på skærmen og har en lampe tændt bag ved apparatet. Derved nedsættes lysstyrken, og kontrasten bliver mindre imellem fjernsynet og omgivelserne.
Det er også en god idé at holde jævnlige pauser fra skærmen, samt at være udhvilet, før man sætter sig ved computerne.

Læs mere om fotosensitiv epilepsi


Stress
Stress i sig selv forårsager ikke epilepsi. Men mange mennesker med epilepsi oplever, at stress kan være en anfaldsudløsende årsag. Både fysisk og psykisk stress kan udløse anfald. Stresshormoner sænker nemlig krampetærskelen.
Mennesker reagerer forskelligt på stress, og hvad der forekommer som en stressende situation for en person, behøver ikke at være det for en anden person. Alle mennesker har ligeledes forskellig stresstærskel. Derfor kan en person med epilepsi have en meget stressende hverdag og alligevel forblive anfaldsfri, mens andre oplever, at de altid får anfald i pressede situationer.

Forskningsresultater har vist, at det er mere sandsynligt, at mennesker med epilepsi får et anfald, hvis de keder sig, end hvis de er optaget og foretager sig noget, som de synes om.
Alt i alt synes det som om, at det er værd at tilstræbe en hverdag, hvor personen med epilepsi er i mest mulig harmoni med sig selv og sine omgivelser. Men i dagligdagen er det naturligvis ikke altid muligt helt at undgå stress.


Søvn
For lidt søvn provokerer anfald hos mange personer med epilepsi. Det er her længden af søvnen, der er det afgørende og ikke hvornår på dagen, man sover.
Hvis man f.eks. er kommet sent i seng om aftenen/natten, bør man i princippet sove tilsvarende længere næste dag for at undgå at få anfald.
Det kan være svært at gøre i hverdagen med et arbejde, der skal passes tidligt om morgenen. Derfor prøver mange med epilepsi at tilstræbe et regelmæssigt søvnmønster.
Skifteholdsarbejde er som regel ikke nogen god ide, da det kan være svært at falde i søvn, når tidspunktet for søvnen er ændret.


Behandling, medicin, bivirkninger
Omkring 75 pct. af alle med epilepsi kan blive fri for anfald ved den rette medicinering. Nogle kan helt undvære medicinen efter nogle års anfaldsfrihed. Andre skal have medicin hele livet, men det afhænger af epilepsitypen.
Når man er udviklingshæmmet, befinder man sig ofte i den gruppe som har en svært behandlelig epilepsi, hvilket vil sige, at man ikke kan blive helt anfaldsfri.

Medicinen fjerner ikke årsagen til epilepsien. Men ved at fjerne anfaldene kan man mindske risikoen for påvirkning af hjernen med deraf følgende nedsat hukommelse og evt. anden form for nedsat intellektuel funktionsevne.

De hyppigste bivirkninger ved epilepsimedicin er motorisk usikkerhed, træthed og udslæt.

Medicinen bør tages regelmæssigt, da den skal forebygge, at der kommer anfald. Hvis behandlingen skal lykkes, er det nemlig nødvendigt at have et stabilt indhold af medicinen i kroppen døgnet igennem.

Det kan i særlige tilfælde, ud over den forebyggende medicin, også være nødvendigt at bruge/give ekstra medicin i de særlige tilfælde, hvor anfaldene ikke stopper af sig selv.

Kognitive konsekvenser/følger af epilepsi
Hyppige anfald og især hyppige krampeanfald gennem flere år antages at kunne skade hjernefunktionen generelt.
Dette kan medføre, at personen stagnerer i sin udvikling eller taber daglige færdigheder. Hvis tabet af nerveceller bliver tilstrækkeligt stort, kan det medføre en form for demens.
Det er en vigtig grund til at gennemføre en omhyggelig behandling af anfaldene.
Enkeltstående anfald menes ikke at skade hjernen med mindre, at det drejer sig om meget langvarige anfald.


Alkohol
Man ved, at alkohol kan fremkalde anfald hos personer, der har epilepsi. Derfor er det risikabelt at drikke så meget, at man bliver beruset. Det har også vist sig, at alkohol kan nedsætte indholdet af epilepsimedicin i blodet og på den måde øge risikoen for anfald.
Enkelte må helt undlade at drikke alkohol for at undgå anfald. Men i mange tilfælde er ”almindelig social brug af alkohol”, dvs. 1-2 genstande, fuldt forsvarligt.
Det er individuelt, hvor meget den enkelte kan tåle, så man må gøre sine egne erfaringer,